Og så stod den der altankasse med persille i –
– og råbte på at komme et bedre sted hen, hvor den ikke ville stå i vejen:
Jeg tænkte på at bukke jern eller aluminium men havde heldigvis ikke noget i den størrelse, men der var et stykke egetræsbordplade fra det der køkkenprojekt hvor vi boede for længe siden.
Og dette billede viser faktisk noget fra længere i processen, hvor jeg havde tegnet den profil jeg havde tænkt på. . .
og så havde jeg jo også de der snørebånd fra de gamle rulleskøjter:
Og som vi kan se, så udviklede det sig i skøn harmoni:
Jeg ved godt at det er lidt snyd med sådan en stiksav, men det får nu tingene til at gå hurtigere end den gamle fukssvans og stemmejern. . . og så lige en til trædims:
Nu var ideen så at binde de der to trædimser fast til kassen med snørebåndene, gennem de her to huller:
og det kræver at man kan strrrraaaammmmme dem. Her er lige en fidus til at stramme rigtig fast. I den ene ende laver man lige et pælestik:
her er det vist helt løst. Det strammer man selvfølgelig fint til. Og så fører man snørebåndet gennem det ene hul og rundt om kassen og op gennem det andet hul, og gennem pælestik og så strrrraammmmmer man til og laver et dobbelt halvstik om egen part:
hmm, det kunne jeg godt have forklaret bedre, men hvis du har brug for at se det demonstreret, så skriv det i kommentarerne, så skal jeg gerne lave en post om det.
Vi må videre med ophængningen:
Det var ikke lige meningen at den skulle hænge skævt. men heldigvis lå der en pind:
Og så længe man har gaffatape, så er der en vej:
Et voila:

Mine skarpøjede læsere har selvfølgelig spottet den række huller der er boret i kassen. Det er noget som doktoren har ordnet ved en tidligere lejlighed, og de sikrer at overskydende vand drypper ud af kassen, men at der dog, eftersom de sidder et stykke oppe, stadig er noget fugt i bunden, så kassen bliver modstandsdygtig overfor regnmangel i et stykke tid i hvert fald.

PS: Det bord som man har kunnet se et glimt af under kasseprojektet, det er et underligt bord:
som har en årelang historie, og som jeg måske også laver en post om en dag. også selv om det ikke er for kønt, men det er praktisk, og DET VIRKER.

PPS: Og så ved jeg godt at man godt kunne lave det pænere, hvis man havde brugt noget snor i en mere nydelig farve, eller hvis man havde høvlet træet og rundet hjørnerne, og det kunne jeg jo også godt have gjort, men jeg har jo ikke lyst til at fremstå som en blærerøv, og det vigtigste er jo at DET VIRKER.