Ghettoblaster genopstået

Den er gået i stykker. Kan du ordne den?
01 Præsentation
– Spurgte Ellis.
Jeg kiggede på den indviklede monsterBlaster fra Ghettoen foran mig, og tænkte:
– “Hmm, der er både CD afspiller og stik til iPhone og alt muligt der kan være istykker.”
– “Ork ja” sagde jeg. “Jeg kigger på den”.

Det var nu så meget sagt, for efter at hun var gået, kiggede jeg allerførst på den lille sorte klods til venstre på billedet: 02 Adapterskilt
Den hedder en strømadapter, og det der sludder der står på den, det betyder at der kommer strøm fra stikkontakten ind i den (INPUT), og så sidder der nogen inden i den, og oversætter det til noget mere fredeligt strøm, som kommer ud (OUTPUT).
Den strøm der kommer ud har en spænding på 12V(Volt) og skal kunne afgive en strømstyrke på 3000mA (milliAmpere) som er det samme som 3 A (Ampere).
Alt det her tekniske fortalte jeg bare fordi at jeg er sikker på at du har undret dig over hvad krimskramset på din egen adapter betyder.

Nå, ikke?

Så må vi hellere komme videre.
Det jeg gjorde, det var at fremdrage mit kloge måleinstrument, og tjekke, om den der adapter nu også var så god til at oversætte, som der stod på den:

og det var den jo ikke.
Så er det jo klart at Blasteren ikke kunne sige et kvæk.
Jeg opgav straks at åbne og reparere den der adapter, og i stedet kiggede jeg på eBay, som er et sted hvor man kan købe næsten alting billigt, hvis man ellers har tid til at vente på det. 03 Ebay1
Og ja, der var gevinst. De der US$7.99 beløber sig til kr 58,51, men til gengæld var der
05 Ebay3
som betyder gratis transport.
Og hvis der er noget vi kan li’, så er det jo at få noget gratis.
Der gik da også kun en måned og en uge, så lå der
06 Pakke
i posten. Indeni var der en ny adapter, som straks efter fik følgende til at udspille sig:

– Som viser at selv om man er LegetøjsDoktor, så kan man godt stå og fumle lidt inden man kan få djævelskavet til at gi lyy’.

Atter en gang tak for at du hang på så langt.
Det er ikke alle der viser den slags udholdenhed, og dermed fortjener du også at få opsummeringen af hvad vi kan lære at denne historie:
1 Det er ikke altid så indviklet at få noget til at virke igen

2 Anskaf et multimeter (Det kloge instrument som du kan se ovenfor)

3 Hør efter i fysiktimen når det handler om strøm, spænding og modstand. (Eller studer det lige lidt på Internettet.)

Og måske kan du så lige fortælle mig hvordan i alverden det kan lade sig gøre at købe sådan en speciel ting i et land på den anden side af jorden til en så latterligt lav pris, og endda få det bragt gratis?

Selv om det tog sin tid. Men det kan måske skyldes at det var svært at finde landet det skulle sendes til, ud fra adressesedlen: 07 Demnark

Hold dig munter og husk at musik får oprydningen til at føles som en leg 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *