Græstrimmeren på kurophold

Som småborger er der næsten ikke noget værre end græs ved fortovskanten:00 Græskant uslået
og at naboerne sender lange bebrejdende blikke efter det!
Doktoren er ingen undtagelse, og ganske rød i kammen gik han i gang med helikopterklipperen01 trimmeren
som imidlertid ligger på dette operationsbord af den grund at bedst som græsset fløj om ørerne på Doktoren og ned i hans sko, så blev kræet tavst, og nægtede, trods gentagne bandeord og trykken på knappen, at Hvirre videre.

Doktoren trådte i karakter, og indledte med at spørge sig selv: “Hvad er der galt, er det kontakten eller noget i motoren?”.

Snart havde han åbnet patienten, og opsat diagnostikken:03 Test 1
Og det vi ser her, det er den motor der gemmer sig i den nederste grønne klump , som er taget ud, og den er blevet spændt fast til skafottet, og påmonteret nogle ledninger der er forbundet til det diagnostiske voltmeter, som afslører at ved tryk på afbryderknappen (udenfor billedet) er der en spændingsforskel på 230 volt, Uagtet at det ser ud som om der står 23.0 V. Men det er den slags som nisserne her i huset står for. Men det betød altså at fejlen skulle søges i04 kommutator, kul og fjeder
noget af det finere elektromekaniske grej i sådan en motor.

Nu bliver det teknisk, og interessant (Nogle vil mene kedeligt, og de er velkomne til at hoppe hen til det næste billede, hvor det dramatiske kommer!)

På dette billede ser vi nogle kobbertråde som er viklet sammen omkring den roterende midte. De kaldes statorviklingerne. Den roterende dims i midten hedder ankeret, som jo egentlig er et dumt udtryk, for tænk hvis et skib skulle ligge fortøjet ved sådan en roderende fanden. Man ville jo ikke få søvn i øjnene den nat!

Nåmen for at der kan komme strøm igennem ankeret skal der være en kommutator, og det er den der stribede ting der ligger lidt i skygge, og så skal der være nogle kul, som påfører strømmen til kommutatoren. Strømmen går dog først igennem fjederen. som i den ene ende ligger an mod den gule terminal, og i den anden ende trykker på kullet.
Men det er der ikke meget drama i, men det er der derimod i05 defekt terminal
den Anden side, hvor det ser ud som om nogen har smeltet plastikken omkring den gule terminal, så den er bukket til siden, og har ladet enden af fjederen svippe hen på den beigefarvede plastikdel. Her har vi den rygende pistol, som det hedder:

Af en eller anden grund er der opstået for meget varme her. Måske på grund af dårlig forbindelse, hvilket har fået de små elektroner til at blive arrige og lave gnister, eller også fordi der var for meget græs i de sprækker som skulle tillade luft at komme ind og køle af. men Doktoren fandt strips og ståltråd frem, og08 med strips- rep
satte en strip omkring den tidligere smeltede plastik, og09 rep med strip og ståltråd
gav den lige et stykke ståltråd for at tøjre den ekstra. han klippede enderne af, og var klar til at prøve.
Han gjorde klar:02 adskilt testopstilling med fruesoker
til afprøvning af om motoren nu kunne snurre, selv om sokkerne oppe til højre intet havde med testen at gøre, men tilhørte den tililende nysgerrige pøbel i form af DoktorFruen, som fandt interesse i at overvære dramaet, som da også næsten blev meget dramatisk, hvilket den lille video her viser:

Som det ses ryster motoren så meget ved igangsætningen, at den næsten er lige ved at falde på gulvet, hvilket får Doktoren til at afbryde testen.
Kort efter har han dog fået patienten rimpet sammen igen, og som den næste video viser, så varede det ikke længe før kantstenen så virkelig småborgerlig ud igen:001 Græskant slået
– bortset lige fra at der måske godt kunne bruges en gang fejning. Men det må vente til en anden dag. Nu er det tid til lidt Video:

Som jo viser hvordan reparationen lykkedes endnu en gang for Doktoren.
Tak endnu en gang for opmærksomheden.
Og husk, at hvis du også har en defekt helikopterklipper eller lign liggende og flyde, så puds Doktoren på den. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *