Hul i bunden af glasfiberskib

Glasfiber kan sagtens repareres

Da Lasse havde fået sin båd i vandet her i foråret, så stod den på en grim overraskelse:

Vandet piblede ind.

OP igen!

Det viste sig at skyldes en gammel skade, som havde været dårligt repareret: 00 Skaden med skruetrækker
Det blanke er bare Lasses skruetrækker, som demonstrerer at der er hul hele vejen ind til det indre af båden.
Det lignede, at de tidligere ejer havde påsejlet et eller andet væmmeligt og undersøisk metalfænomen, som havde snittet sig igennem glasfiberen.
Lasse prøvede at slibe lidt i det: 001 Skadens dimension
Og det blanke her er altså bare Lasses skydelære, på hvilken man kan se at selve skaden er omkring 3 cm bred. Men der var en grim revne nedad fra den, som dette billede viser: 02 Skaden opkradset
Og det er et, som jeg selv har taget, efter at Lasse bestilte Reparationsværkstedet til at stå for reparationen, og jeg var ude at inspicere. Her havde jeg krattet lidt om ud i den revne som udgik fra hullet, ved hjælp af03 Pallekniven på arbejde
den uundværlige schweizerkniv, som jeg altid har i lommen.
Nå, men det billede er så taget, imens jeg dagen efter var ude at slibe skaden ned, så den kunne blive klar til at blive repareret.
At gøre sådan en glasfiberskade klar består først og fremmest af at fjerne alt det dårlige (revnede og møre) glasfiber, og tildanne hullet til en form som giver god vedhæftning af det nye glasfiber.
Efter at have slebet i et stykke tid med en vinkelsliber, var skaden klar til at blive repareret. 04 færdigslebetSom du kan se, så er der hul direkte ind til det indre af båden.
For at forhindre at al min glasfiber skulle vælte ind ad hullet 05 Hullet indefra
(sådan så det ud indefra), så tog jeg lige og 06 klodsiklemme
satte en mystisk gaffatape- omviklet klods som Lasse havde til at ligge og flyde nede i skibet, i klemme med en kile jeg havde medbragt hjemmefra, og omviklet med pakketape, hvilket en venlig forbipasserende mand tilfældigvis havde oplyst om, ville gøre at den ikke ville hænge fast i polyesteren.
Polyvaffernoget?

Hvordan glasfiber virker:

Jo, nu er det altså tid til at blive lidt teknisk. (Utålmodige og resultatorienterede kan springe dette over).

Men altså, sådan en her: 010 En glasfiberbåd
er simpelthen næsten kun lavet af 07 Glasfibermåtte
Glasfibermåtte, som en en hel masse ganske bitte tynde fibre af glas.

De ligger presset sammen hulter til bulter, klar til at blive blandet op med 08 Polyester
Polyester. Det er noget flydende plastik, som ikke har taget sig sammen til at blive stift og hårdt endnu.
Det sker heller ikke, før der er blevet blandet en ganske lille bitte smule (1%) 09 metyletylketonperoxid
Af dette her i, som hedder metyl-etyl-keton-peroxid. Og det skal man ikke drysse på sit morgenæg eller noget. Det er rigtig væmmeligt. Nogle kalder det også hærder.

Hvordan man så gør:

Når hærderen blevet blandet godt sammen med det tyktflydende polyester, så har man sådan ca ½ times tid til at gøre det her:12 Laminering

som er en lidt uskarp baghånds- selfie, for at vise at jeg har en gasmaske på, for ikke at komme til at indånde noget der hedder styren, som er en del af polyesteren.

Det, der foregår på billedet, demonstreres også i videoen her, hvor lyden bærer præg af at have været igennem gasmasken først.

Og det er ligesom dengang, du legede med papmache i skolen, og det er sådan cirka lige så svært. Det vil sige ret nemt.
Stille og roligt får du sovset glasfiberen ind i polyesteren.
Hvis du har HUSKET  at blande hærder i, så oplever du kort efter, at blandingen er blevet hård og stærk.
Du har nemlig fået det der hedder armeret plastik, eller et kompositmateriale. Det virker ved at den hårde plastik er svær at trykke sammen, og glasfibrene er svære at trække fra hinanden, i hvert fald i længderetningen, med det resultat at materialet bliver tryk- og trækstærkt, og kan holde til næsten alting.
Der fortælles om folk, der glemte hærderen.
Så får man simpelthen bare lov til at skrabe hele skidtet af igen og lave det om. Ikke noget man ligefrem praler med nede på kajen. . .
Glasfiberarbejde færdigt

 

Her til højre ser du derimod noget som jeg gerne vil prale en lille smule med, for det er hullet, som nu er udfyldt med super stærk glasfiber-armeret polyester.

Overfladen bølger lidt, men så spartlede jeg det med noget der hedder glasfiberspartel, som i modsætning til almindeligt glasfiber er røvirriterende at arbejde med. Nærmest som en blanding af marmelade og rockwool, hvis du nogensinde har prøvet at fylde huller ud med dét. Forhåbentlig ikke.

 

Men det endte da med at blive nogenlunde:
13 færdigspartlet
Her er reparationen, som er klar til at blive slebet en lille smule, og derefter malet med noget, der hedder epoxy- primer.
Det giver en helt super vandtæt overflade.

Men epoxy er noget, man hører om, at folk er blevet syge af indenfor vindmølleindustrien, så man skal nok passe på ikke at få det på fingrene.

Og nu er der gået et par dage siden sidst, jeg skrev om det her, og jeg er lige kommet hjem fra at have været ude at lave epoxy- overfladebehandling med Hempels Light Primer, som har fået reparationen til at se 14 malet med Epoxy
sådan ud. jeg havde jo slebet lidt i på reparationen med sandpapir forinden, så det endte da med at bliver meget pænt og jævnt. 15 det ser jævnt ud

 

Lasse kiggede forbi og så hvordan jeg gjorde, så jeg nåede ikke at tage billeder af hvordan jeg blandede de to komponenter som epoxyen består af, sammen, men du kan da få lov at se hvordan jævnheden kom til at se ud her til højre.

Så kørte jeg hjem med en blandet følelse. Glad fordi jeg fik lov at lave den reparation, men også med lidt dårlig samvittighed over, at Lasse ikke fik den fede oplevelse af, hvor let det er at lave den slags.

Jeg skal kun og atter en gang opfordre enhver til at give sig i kast med reparationer. Går det i smadder, så ring til mig, så finder vi en løsning.

Tak for opmærksomheden

Niels

12 tanker om “Hul i bunden af glasfiberskib”

  1. Hej, jeg har købt en isoleret kølecontainer, som tidligere ejer har skåret hul i, for at føre en isolerings kanal ud igennem siden af containeren. det hul kunne jeg godt tænke mig at reparere på som øvelse inden jeg skal til at reparere på båden til søen.

    er det noget du tænker vi kan løse med den guide du har lavet?

    Jeg betaler gerne et konsulent honorar for vejledning.

    Venlig hilsen
    Sune

    1. Hej Sune
      Jeg sender dig lige en email, så vi kan være i kontakt om sagen. Vi snakkes
      Niels

  2. Hejsa Niels

    Vi er to søstre som har købt en ældre autocamper, som vi er begyndt at gennemrenovere. Vi har opdaget en del fugtskader, og har brækket ind ydervæggen som består af glasfiber. Vi kan se i solens modlys at glasfiberen har forskellig tykkelse, specielt i hjørnerne er den meget meget tynd, og vi tænker også det er her det meste fugt er kommet igennem. Samtidig er der flere gamle åbne skruehuller fra rustne skruer hvor fugten er trængt ind og der er åben adgang til regnvand.
    Vi påtænker at forstærke den gamle tynde glasfiber med ny glasfiber, men vi er i tvivl om hvorledes vi skal arbejde med det, og om det overhovedet er muligt. Vi skal vel have fat i epoxy og en vævet dug til at forstærke det eksisterende med?

    Håber at høre fra dig:)

    Vh Laura og Lærke

    1. Hej Laura og Lærke
      Det lyder som et spændende projekt, og ideen med at forstærke det gamle glasfiber med epoxy og glasfiberdug lyder også fin.
      I er velkomne til at ringe til mig, så vi kan tage en snak om hvad I skal gøre.
      Det, eller gå ind på min hjemmeside http://www.reparationsvaerkstedet.dk og udfyld et kontaktfelt (der er et nederst på hver side), så kontakter jeg jer.
      vh
      Niels

  3. Hej
    Jeg er igang med at renovere en gammel europajolle fra 1972 ca og der skal laves et nyt hjørne da det gamle er ved at knække af.
    Hvordan vil du bygge dette op ?

    Under bunden er der et par huller der også skal laves. Kan læse de fine vejledninger du har lavet men hvad vær du med opbygning når bunden skal poleres ?

    1. Hej Helle
      Det er jo altid en udfordring at bygge glasfiber op, hvis der ikke er noget under som man kan lægge laminatet på.
      Jeg tor jeg ville fjerne det gamle laminat med en slibemaskine (vinkelsliber med skrubbeskive) og lade så meget blive at det kunne bruges til at bygge nyt laminat op på.
      i øvrigt er jeg gået bort fra at bruge polyester og pulverbundet måtte til glasfiberreparationer. I stedet bruger jeg epoxy og vævet måtte, som er langt nemmere at arbejde med, og mindre sundhedsskadeligt.

      hvad angår huller i bunden handler det jo ligeledes om at få fjernet det gamle og dårlige laminat, og så bygge nyt op. Alt laminat som der er kommet luft ind i, det skal væk.
      du er velkommen til at sende nogle billeder af skaden på 61703325, så kunne vi snakke om hvordan det kunne ordnes.
      vh
      Niels, Reparationsværkstedet

  4. Hej.
    Super artikel. Tak for den.
    Jeg har haft et uheld med min catamaran, så der er kommet et hul på ca. 5 cm. i diameter (Når jeg har renset det).
    Jeg har ikke mulighed for at sætte din “special…..dimse….gaffa…kile” (Positivt ment) ind nogen steder, da jeg ikke kan komme til bagsiden af skaden.
    Jeg har ikke så meget godstykkelse at arbejde med, så hvordan får jeg lavet en både stærk og tynd rep., der ikke ender som en klump på ydersiden, når jeg ikke kan “Holde igen” på bagsiden?
    Nogle små fagtricks?

    På forhånd tak.

    Mvh. Ask

    1. Hej Ask
      Først undskyld for det sene svar. Jeg har haft for travlt i værkstedet til at passe bloggen ordentligt.
      jeg kender ikke nogen smarte tricks til at lave et modhold når der ikke er adgang.
      Men jeg tænker at jeg ville starte med at slibe kanterne af hullet ned med en hældning på ca 1:10, og så tage et stykke glasvæv og klippe en “lap” af det, som var lidt større end selv hullet. Så ville jeg smøre epoxy på inderkanten af hullet, og så lægge lappen i, så den lige klistrer. Måske ville det være en fordel at væde dan igennem med epoxy til at starte med. Når den så er klistret fast rundt i kanten af hullet, så har du din baggrund til at bygge laminatet op. Men husk aldrig at bruge pulverbundet glasmåtte med epoxy. Kun vævet. Og der findes et væld af forskellige tykkelser og finheder. og det er en god ide at væde måtten igennem med epoxy på en pensel, og liggende på et stykke pap, inden du lægger den på. og så skal luften presses grundigt ud. Køb en rulle til formålet.

  5. Hej Niels
    Jeg står selv med et hul i skroget under vandlinjen, og ved ikke om jeg skal vælge den klassiske polyester og glasfiber eller epoxy og vævet dug. Jeg vil gerne lave reparationen nu, og tænker at der måske er en fordel i at vælge epoxy-løsningen ved lavere temperaturer. Eller er der noget jeg overser?
    Hvorfor vælger du at lappe hullet ovenfor med polyester?

    1. Hej Troels
      Først undskyld for det sene svar. Jeg har haft for travlt i værkstedet til at passe bloggen ordentligt.
      Men jeg valgte polyesteren fordi det var inden jeg var kommet i gang med at bruge epoxy resin og vævede måtter. Det er rigtigt nok meget lettere, også hvad temparatur angår, at bruge epoxyen. Bare man husker at slibe hæftefladerne godt.

  6. Hej Niels. Håber, du kan hjælpe med at afklare et par spørgsmål 😉 Har lige set din beskrivelse af udbedring af et hul i glasfiber. Kan se du bruger polyester-resin. Jeg har googlet efter mange gode råd og vejledninger (på ‘lappeløsninger’) gennem de seneste dage, og mit spørgsmål er: Kan man ‘frit’ vælge mellem at bruge polyester eller epoxy-resin, også hvis man i nogle tilfælde må involvere noget glasfibermåtte i processen. Min mand og jeg har købt en ældre glasfibercampingvogn, som har vist sig utæt under aluminiums- og gummi-listerne omkring gamle skruer som er tæret og derfor efterlader huller, som giver adgang for regnvand. Vi skal derfor hurtigst muligt i gang med at fjerne lister og lappe skruehuller (forhåbentlig ikke større skader). Hvor det kun drejer sig om pyntelister overvejer vi, at der ikke skal monteres lister igen. vores spørgsmål. Skal vi vælge polyester eller epoxy til at tætne huller. Hvad er fordele og ulemper? Jeg har studeret mig frem til, at der kan blive problemer med at male ovenpå epoxy-resin, går det bedre oven på polyester-resin og hvad, hvis vi senere gerne vil sætte stafferingstape hen over udbedringerne. Kan det holde ovenpå henholdsvis epoxy og polyester. Mon du kan hjælpe os lidt videre? Gode weekend-hilsner fra Annette

    1. hej Anette
      Tak for kommentaren.
      Jeg ville gå med epoxy. Det er fint at male på, og også nemmere at forme. Vælg den langsomt hærdende type. Den er hårdere, og så har du over en time til at arbejde med hver portion.
      Hvis hullerne er store er det sikkert godt at lægge noget måtte ned i det.
      Polyester er lidt mere besværligt, især fordi det afgiver styren, som det ikke er sundt at indånde for meget af.
      Held og lykke med reparationen.
      Venlig Hilsen
      Niels

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *