Det første afsnit af Hyndekassehistorien sluttede sådan lidt ufokuseret, eftersom Doktoren kom til at tænke på alt muligt andet, og det gav han sig lov til, fordi han jo havde ferie.
Nu er det slut med det pjat, og det er fredag aften, og Han er kommet tilbage på det produktive spor.
Men nu glemmer jeg at komme til sagen med det samme, så:
– Her er et billede af kassen som den ser ud i dag. Det vil altså sige når den er klappet ned. Den opmærksomme læser vil lægge mærke til personen som spejler sig i ruden til højre. Tro det eller ej, men det ER altså Doktoren selv. Han er svær at genkende uden sin hjelm, men han havde taget den af, da du så den anden vej.
Imidlertid giver det dig mulighed for at se at kassen i nedslået tilstand er særdeles tilgængelig, og i nåhøjde. “En kasse du sagtens kan nå” kunne man sige.
(Efter at jeg havde skrevet dette, skrev jeg en masse mere, som var sjovt og alt muligt, og også sjovt at skrive, men så FORSVANDT det, da jeg skulle uploade et billede af en lommelygte, og dialogboksen til upload var bagved. . . (klage, klage), så det kan være at det her kasseindlæg ikke bliver så langt alligevel, hvilket der sikkert er nogen der er glade for.)
Men altså, kassen ser sådan ud når den er opklappet, og igen kan vi se doktorens spejling i vinduet, og det viser at kassen i opklappet tilstand er godt udenfor “banke hovedet ind i – afstand”, med mindre man er ualmindeligt stor (større end Doktorens 174 cm uden hjelmen).
Kassen er dog ikke helt uden for rækkevidde, idet der er skruet et håndtag i mørk farve fast på forkanten. Hvad man skal bruge det til, det må du selv regne ud.
Og så kan man også se den støttestang Doktoren har skruet på muren, så støtteanordningen har noget at hvile af på, andet end den fuge som den hvilede på før, men som forekom lidt usikker.
Og her er det så at de som kun er interesseret i det færdige resultat, de godt kan gå ind og kigge på sovedyrene i Ramasjang eller lege med deres Swipper konto, imens vi andre prøver at forstå verden. Den skal jo som bekendt leves forlæns og forstås baglæns (Kierkegaard). Derfor vil vi følge processen med kassen sådan lidt bagfra, og springe til monteringen af støttestangen: Og selv om det godt kan se banalt ud, sådan at bore et hul i muren, så lægger vi lige mærke til det tynde murbor, som kun er på 3 mm. Det tillader nemlig at vi skruer vores 4 mm skrue med selvskærende gevind direkte ind i stenen, og på den måde undgår rawlplugsen (murpløkken). Godt hvis den sidder for klip, og ikke for træk. Skriv en kommentar hvis jeg skal forklare hvad forskellen er på det.
Tilføjet d. 21/9-2015:
(I den oprindelige førsteudgave af denne blogpost kom der faktisk bemeldte spørgsmål fra Doktornevøen Michael, hvortil Doktoren svarede:
“Og så er vi inde på den der forskel på klip og træk.
Her var der tale om at skruerne sidder for klip, og så er de belastet på tværs af længderetningen. Det hedder sådan, fordi de, hvis kanten havde være tung og skarp nok, ville risikere at blive klippet over.
Hvis de sidder for træk vil Det sige at de er belastet i deres længderetning. Hvis belastningen er for stor til skruen, bliver den trukket ud.”)
Slut på Tilføjelse. Vi fortsætter med at forstå baglæns:
Kassen er jo lavet med klinkbeklædning, og det betyder at man lægger liste nummer to ind over nummer et og nummer tre over nummer to og nummer fire over nummer tre og nummer f. .(lidt ligesom en Folkebåd, hvis I ved hvad jeg mener).
Og når man laver klinkbeklædning, så er der en detalje det betaler sig at være opmærksom på:
Skruerne eller sømmene skal kun gå igennem én liste ad gangen. Det tillader træet at udvide sig og trække sig sammen i takt med at det bliver fugtigt og tørt. hvis skruerne gik igennem begge lister, så ville man risikere at listen flækkede når den blev tør, og trak sig sammen.
Konkurrence!:
Og nu kommer vi så til bekendelsesafsnittet. Det fremgår af: Doktoren havde lavet en fejl. men det skal ikke kommer jer til skade. Tværtimod, for Doktoren vil tilsende en lommelygte som præmie. . .
til den af læserne som først skriver hvad fejlen var, nede i kommentarfeltet.
Han vil også gerne undlade at sende lygten, selv om den er meget fin og af mærket UltraFire, og kan lyse 200 m, og som er sponseret af kollega Thyssen.
Nå, nok pjank. Doktoren omgjorde fejlen, og efter det, så lavede han lige de her skråstivere, så kassen ikke ville klappe helt sammen når den skulle være nedslået:
og så er der en lille hjørnedetalje, før det:
som viser hvordan hjørnestolpen sidder fast.
Så var det jo stort set at vi er nået til hvor jeg slap i afsnit 1.
Klokken er mange og jeg vil ind og putte.
God fornøjelse med din egen hyndekasse.
PS: Og så lærte jeg lige hvordan man får teksten til at stå ved siden af et billede på sådan en hjemmeside, og det var dejligt. Spørg i kommentaren hvis du også gerne vil vide hvordan. Men sov godt. . .
Fortsættelse og forbedring 3. juli – 2015:
Senere på sommeren viste det sig at den her kasse havde en svaghed, nemlig at den gav et grimt “Klonk” når man åbnede den, fuld af hynder. En dag viste det sig at Doktoren havde gået og fiflet med en løsning på det problem, dog uden at give mig en chance for at fotodokumentere det. Løsningen så sådan ud:
Og det er IKKE en garntrisse, selv om det ligner. Nej, det er et stykke gummi, som stammer fra den gang, inden Doktoren blev klar over, at måden at gemme en patron med en rest bygningsfugemasse i på, uden at det hærder, det er at putte den i fryseren (Så lærte I det).
Den gang havde Doktoren bare sine tagethulpå- ede fugepatroner liggende i en kasse under værkstedsbordet, og det førte uundgåeligt til at de endte med at hærde, og dermed at indholdet blev forvandlet til Gummi.
Og doktoren som ved næsten alt, i hvert ved han at gummi bringer smilet frem under de rette omstændigheder, han gemte dette gummi til en særlig lejlighed.
Nu var den kommet (Lejligheden altså), så han skar det i to stykker, og lavede fire runde stykker krydsfiner og klistrede på, og borede huller og gjorde ved, og så monterede han dem som støddæmpere under kassen.
Heldigvis har vi fået ham til at demonstrere hvordan gummiet har bragt ro på nedslåningen, hvilket ses i denne video:
Desværre er den her video lidt ærgerlig for der var ikke nogen der nåede at optage en FØR video inden Doktoren havde sneget sig til at montere gummiet, for alle regnede med at han var travlt optaget af sin Raket, som der snart kommer en historien om.
Meget snart.
Spændende, hvad?
Ja, det er det!
Og LYGTEN? Hvordan endte det med den?
Den ligger stadig og roder i Doktorens lægetaske, for vinderen Nevø Michael, han er ikke dukket op for at indkassere den endnu, selv om han blev inviteret til havefest, men det betyder altså at I godt kan holde op med at gætte i konkurrencen nu. Og Michael kan bare komme og indkassere.
I stedet må I bruge tiden på jeres egne projekter og ellers have en dejlig sommer.
En tanke om “Hyndekassen del 2”