Doktoren har investeret i en energimåler, for at holde øje med strømforbruget i forskellige af sine elektriske apparater:
Den opmærksomme læser ser, at i det hul, hvor man skal stikke stikket ind, der er nogle knaster og to metal- javerter. Knasterne sikrer at næsten kun stikpropper af Schuko- typen kan gå ind.
Schuko er en standard for elektriske stik som skulle sikre at apparater er jordforbundne, men som ikke virker i Danmark på grund af noget korrupt standardiserings- historie, som jeg ikke kan genfortælle her, men læs her hvis du vil vide mere.
Og den slags er irriterende:
når man forsøger at sætte et ganske almindeligt stik ind i den. Også et andet stik
kan heller ikke gå ind. Kun Schuko stik
kan passe derind. Og det er slet ikke alle de ting som Doktoren gerne vil måle energiforbrug på, der har Schuko stik. Doktoren blev harm!
Han gik i gang, og vendte apparatet om:
Og fandt 4 skruer bagpå. Ud med dem
Og så viste det sig at de irriterende dele var til at tage ud:
og metaljaverten
Doktoren tænkte sig grundigt om, og besluttede sig for at smide javerten ud.
Advarsel:
Her skal det lige indskydes at det her med at omforandre sådan nogle elektriske indretninger, det skal man kun gøre hvis man har evnen og videnen til at tænke sig om. Hvis man ikke gør det ordentligt, kan man risikere at apparatet bliver meget mere farligt end det var før. Man risikerer at nogen får et elektrisk stød, måske endda én selv!!
Heldigvis har Doktoren både evner og viden til at tænke sig om vedrørende elektriske apparater, så vi kan roligt læse videre i denne beretning uden at få angstanfald.
Det næste der skulle ske, var at de der fire knaster de skulle bortfjernes, og derfor sagde Doktoren til sig selv: “Hvordan gør jeg lige det?”
Han tænkte så det knagede, og måtte indse at han ikke havde noget roterende værktøj eller lignende, der ville kunne bortskære dem, og han måtte tænke helt tilbage til sin tømrertid og kom i tanke om sit gode gamle, men dog stadig barberbladsskarpe 10 mm stemmejern. Ude i værkstedet udspillede sig følgende sceneri:
Plastikdimsen blev lagt på Doktorens skruestik, så den lå helt fast uden at vippe, hvorefter Doktorens 10 mm stemmejern blev sat klar
Og så begyndte vrikningen:
og efter at et tilsvarende sceneri havde gentaget sig yderligere 3 gange, var der ikke flere knaster i den dims.
Hvis du vil prøve noget lignende så HUSK at emnet skal ligge FAST, så det ikke lige pludselig smutter, og stemmejernet ender i bordet eller låret eller fingeren eller mav. . . Nej, nok om det. men pas nu på, ikke?
Men her er dimsen uden knaster
Næsten uden særlige meget knast i hvert fald. Slet ikke nok til at det gjorde noget. Han samlede måleren igen,
og nu
virker den endelig.
Spørg Doktoren hvis der er noget du er i tvivl om.
Han vil ikke tilbyde at ombygge din energimåler på denne måde, for det er vistnok ansvarspådragende, hvis du nu skulle få et rap over nallerne ved det, så det vil Han ikke risikere. Det må du selv ligge og rode med.
Denne historie har også fået kategorien Træ, og det er ikke fordi måleren er lavet af træ, men fordi den der vrikketeknik, det er en god gammel snedkerteknik, som du nu har lært. I teorien i hvert fald.
Tak for at du endnu en gang læste med, og husk at tænke dig om når det gælder strøm, for det kan godt være farligt.
Men for det meste er det dejligt.
Lige så dejligt som jeg håber at resten af din dag den bliver.
Fantastisk!