Så kom Karin og sagde at TripTrap stolen var blevet træt, og var begyndt at gabe. Det så sådan ud:

Tilsyneladende havde stolen været udsat for noget fugt i længere tid. Og bortset fra at lakken var noget slidt, så der ikke ud til at være noget i vejen med den. Men det var nu også rigeligt.

 

 

Karin mente at Doktoren skulle lave en ny plade, men der kendte hun altså Doktoren dårligt.
Han kiggede på sit visitkort, hvor der står:

Han besluttede at satse på at reparere,og at finde en måde at få noget lim ind imellem de der løse flapper.
Det var tid til at tage ny teknologi i brug, så Han tog en tur på apoteket, og selv om det føltes lidt akavet, investerede han i et par engangssprøjter og 10 kanyler, hvilket var det mindste antal de ville sælge.

Billedet viser en sprøjte, med fortyndet vandfast trælim i, klar til injektion:

Med sædvanlig grundighed fyldte Doktoren alle revner med lim, og mobiliserede at hvad han havde af spændetræ og skruetvinger, og fik det spændt sammen. Han brugte bagepapir for at forhindre spændetræet i at blive klistret sammen med pladen, hvilket ville have gjort det meget upraktisk at skulle bruge den bagefter.
Nå men det så sådan ud da han havde spændt forkanten sammen, og lige fyldte de sidste små revner ud i siden:

For resten er det utroligt praktisk at komme til med sådan en kanyle.
Doktoren anbefaler alle gør det selv folk at have sådan en liggende. Kan også bruges til at smøre gearkablet med.

Mere bagepapir, mere spændetræ og de sidste skruetvinger på, og så ellers lade det tørre et døgns tid:

Efter befrielsen fra tvinger og spændetræ, viste det sig at der var forskellige helligdage (Hvilket er et håndværkerudtryk for at der er noget man er gået lidt for let hen over), blandt andet nogle buler midt på pladen. Doktoren åbnede dem med sin lommekniv, og med hjælp fra kanylen fik limen på plads: 

Efter mere bagepapir(Genbrug) og spændetræ og skruetvinge, og ventetid fremstod pladen meget mere samlet og intakt.
Slibning
Vandbejsning (efter slibningen aftørres træet med en fugtig klud, hvilket fjerner det sidste støv, og får træet til at rejse sig, som det hedder, hvorefter der slibes lidt mere og
lakeres. To gange på hver side. Billedet demonstrerer hvor meget lak der sådan cirka kunne fordeles med den smarte skumgummirulle, som giver en super lækker overflade.
Efter samling så stolen sådan her ud:

Og tættere på
Alt det her limeri og bagepapir, spændetræ og skruetvingeri kan godt virke lidt omstændeligt, men når man tænker på alternativet, nemlig at opspore en tilsvarende bøge- krydsfinerplade, få den indkøbt for en formue, udskåret, afrundet og så alligevel skulle lakere, så var det altså meget simplere og mere miljøvenligt at reparere. Atter en gang.