Jesper ringede og sagde at han da havde en kær gammel taske, hvor karabinhagen og remmen var gået fra hinanden.

Om Værkstedet kunne reparere den? Selvfølgelig.

I første omgang satte vi LegetøjsDoktoren til at forsøge at nitte den sammen, men han måtte hurtigt give op, for det var for svært at komme til at slå og holde uden at banke det hele i stykker.
I stedet fandt jeg denne på nettet:

og selv om den ikke havde den der gule messingfarve, så slog jeg til.
Mens jeg ventede på posten var der lige noget opsprætning der alligevel skulle ordnes:

Og da den endelig kom, syntes jeg det var på tide at være lidt mere moderne i denne her blog, så i stedet for at I skal sidde og stave jer igennem det håbløst gammeldagse skrevne ord, så er det nu planen at demonstrere teknikkerne ved hjælp af VIDEO!:

Og det var kun begyndelsen på de vanskeligheder som jeg rendte ind i.
I skal nok blive sparet for at se alle de underlige optagelser der efterfulgte, undtagen en, som dog bliver vist i opskruet tempo, for at demonstrere hvordan jeg syede remmen på symaskinen, men uden trykfod, og ved at drive maskinen med hånden. Det var ikke elegant, men det var dog lettere end at bruge SpeedyStitcher.

Og sådan lærer man jo hele livet.
Jeg har lært at jeg bedre kan lide at reparere ting end at sidde og rode med 5 forskellige stumper video af tvivlsom kvalitet og prøve at få dem til at blive lige så spændende som StarWars.
Men resultatet blev faktisk OK:

Som det ses på fotoet.
Hvis det ikke lige var for al den tid jeg har brugt på at bikse med det her video, så tog det faktisk under ½ time af få reddet den der rem, og dermed en kær gammel taske, som Jesper har knyttet sig tæt til.

Er det ikke bare dejligt?
Jo, det er det.

og det er snart jul

Go!