Om hvordan mikroelektronik kan repareres

“Arj, det kan altså ikke lade sig gøre” tænkte jeg, da Tyge kom med den her:
som så sådan her ud på bagsiden:
Eller rettere, sådan så den ikke ud, for der var ikke fem pinde i stikket men kun fire, hvilket havde reduceret det fra et powermeter til en grim plastikklods.
Jeg havde nemlig tænkt så meget “Arj”, at jeg ikke havde gidet at tage et “Før” billede af den, så de to billeder du ser, det er “Efter” billeder.

Det lykkedes nemlig at få plastikklodsen omskabt til noget jeg håber er et powermeter.

Jeg ved ikke helt hvad et powermeter er, men det er en indretning som Tyges søn har, og som jeg tror, kan fortælle ham, hvor hårdt han præsterer i pedalerne, når han har udfordret Tyge til en duel om, hvem der kommer først rundt om svinget ved Brugsen. På cyklerne.

Nok sniksnak, I gang:

Nåmen jeg pillede klodsen fra hinanden og inde på den anden side af det der stik, der sad de fem pinde loddet fast i en printplade i nogle huller.
De så sådan her ud, da jeg havde loddet stikket af, og suget hullerne næsten fri for loddetin:
og hvad med de der pinde?
Jo. Det viste sig at de kunne trækkes ud af de huller de sad igennem
i plastikken i stikket, og så så de sådan her ud:

Og du kan godt se, at den nærmeste den virker lidt kortere end de andre.
Det er fordi, det er den der er gået i stykker.
Jeg fik den ide at kunne vende dem om, så den knækkede ende kom indad, for der var nemlig rigelig med længde på pindene indvendigt.
Det var vist ikke særlig elegant formuleret men her kan du se det:
Her er de lange raske pinde og den knækkede og omvendte pind.
Og her
har jeg loddt dem på plads igen, og selv om det ser ud til at der nu kun er fire igen, så er der faktisk en klat loddetin ned ovenpå den sidste der.

Den nu genfødte cyklings- kraft- og energimåler blev samlet og så så stikket sådan her ud:
Du kan se den omvendte pind oppe til venstre. Det ser næsten ud som om den er en krilli- millimeter tyndere end resten, og jeg håber ikke det betyder kontaktbesvær. Hvis det gør, så kan det måske hjælpe at bøje den en lille smule. Ikke for meget, bare tilpas.

 

Jeg er glad for at du gad følge med hertil, og selv glæder jeg mig til at høre fra Tyge om det havde hjulpet.

Tak for denne gang, og husk:

Det er sjovt at gøre det selv 🙂