Når man får sig en læderjakke, så kan man nemt komme til at føle sig som Arnold Schwarzenegger på motorcykel i filmen Terminator,
– men sandheden er at de fleste læderjakker ikke er lavet af Tyrannosauruslæder som Arnolds, men derimod af lækkert blødt og tyndt og skrøbeligt lammeskind som
Doktorens yndlingsnevøs jakke her.

Den opmærksomme læser har allerede opdaget miseren, nemlig at jakken, da nevøen prøvede at opføre sig lige så sejt som Arnold, måtte give op, lige over højre lomme, hvilket førte til, da Doktoren pralede med at kunne reparere alting, at Han pådrog sig jakken, på vej hjem fra sommerferie. Sommerferien bærer for resten skylden for at I, kære læsere, ikke har hørt fra Doktoren i et stykke tid.

Nå, men først en beroligelse, nemlig det sædvanlige før/efter billede:
som viser istykringen, før og efter at Doktoren havde syet den, og som viser at det lykkedes Doktoren at lave en nogenlunde acceptabel reparation, som også kan bruges som et signal om at denne jakke har været ude for noget uhyggeligt og sejt, fordi den bærer et ar, som ikke mange af den slags har.
Lidt på samme måde som en sørøver ser sej ud med sit ar på kinden.
Nå, men reparationen er gjort med symaskine (Doktorfruens dygtige Pfaff, med alle de mange sømme og overtransportør, hvilket dog ikke burde være noget krav til en symaskine der skulle kunne foretage en sådan reparation).
Når man bruger symaskine forudsætter det at man har adgang til begge sider af stoffet/skindet, og derfor måtte Doktoren sprætte foret op i siden, indvendigt:
med sin (Doktorfruens) opsprætternål.
Herefter fikserede Doktoren de to kanter af læderet på passende vis på bagsiden med almindeligt tape sådan
og så kunne Han gå i gang med at sy fra retsiden af:

herefter var der kun tilbage at sy foret sammen i siden:
Og tage et billede af Doktormaven med den færdigopererede jakke:
Og her kunne Doktoren så, som sædvanligt skrive at det var da let.

Men

Sandheden er nærmere at
affaldsbunken efter operationen så sådan her ud,
og den voldsomme mængde af trådsammenfnuller skyldes at syning i sådan noget læder godt kan drille.
Doktoren havde valgt en lidt for smart søm, og det ville have gjort det lettere hvis han fra starten havde holdt sig til en almindelig zigzag søm.

Endvidere skete det her et par gange:
Nålen knækkede, fordi der gik koks i undertråden, som kom i karambolage med det glatte læder og de der tapestykker på bagsiden.

Det mest forsmædelige er dog at Doktoren kom til at sy foret fast til læderet, ikke en, men tre gange. . . (eller var det fire? Træls var det i hvert fald)
Jeg nævner kun dette for at ingen af læserne skal komme til at føle sig forkerte ved at lave dumme fejl, og tænke på at selv LegetøjsDoktoren kan komme ud i den slags.

Husk på at de fleste fejl kan rettes, og gøres godt igen.
Og tænk på at det kun er den der ikke gør noget, som ikke fejler.
Op med humøret og tak igen for at du læste med så langt.