Efter at Doktoren havde passet kanin for Morten i sommerferien, blev han virkelig overrasket, fordi Morten havde været forbi, og stillet en dejlig flaske økologisk rødvin, og næsten bedre, en
defekt fotolampe. Men nu er jeg igen for hurtig. Først lige en beroligende meddelelse om at det ender godt:
nemlig et før og efter billede.
Nej, det KUNNE have været før og efter billeder.
(I virkeligheden er de begge efter, men forskellen er at der er lys i “efter” billedet, hvilket er et fototrix, som dog ikke ville have været muligt før Doktoren havde fat på denne udfordring.)
Men hvad var udfordringen? Her er den:
– og selv om det ligner noget fra en væbnet konflikt, så er det bare en messingtingest, som er knækket af lampen, og som skulle have siddet til venstre her:
Men er knækket af. Dens formål er at skabe forbindelse til batteriet, som vi vil se senere, har tilsvarende huller.
Da doktoren så dette sagde han noget som jeg ikke vil skrive her, for det så meget svært ud.
Men efter at have sovet på det, hvorunder Han havde adskillige inspirerende drømme, gik Han i gang med opgaven med vanlig entusiasme, og uden at vide helt hvordan den skulle løses.
Han skilte lampen ad, og øjnede at problemets kerne nok kunne isoleres yderligere:
og skruede de to skruer ud, og
Nu er det lige lidt ærgerligt for Doktoren glemte at tage et billede af at de to messingdimser lod sig udtage af plastikken, hvilket Doktoren gjorde, og så gav sig til at klø sig i nakken og sagde “Hmmm”.
Han kastede et blik ned
doktorskuffen, hvor der ligger mange underlige ting.
Han kiggede ikke efter det lappesæt til de gamle waders som gemmer sig i den hvide plastikpose, men Doktorøjnene zoomede ind på
– en dejlig fjeder af ukendt ophav, som så ud til lige at passe
næsten ned i det hul i batteriet som manglede kontakt, og ikke nok med det, den lod sig også tilpasse
Den stump hvoraf den blanke lille patronlignende messingdims var knækket. “Tilpasse? Hvad mener Han?” Tænker læseren sikkert. Men det går bare ud på at fjederen var lidt for stor til at klemme om messingpinden, og derfor tog Doktoren sin tang og holdt fast i fjederen med den, imens han drejede den mod venstre, hvorved fjederen blev lidt snævrere og mindre, så den kunne klemmes fast rundt om pinden.
Og nu vi har det i tankerne, så er det faktisk det samme man kunne have gjort hvis ikke man havde haft en så dejlig fjeder liggende i skuffen, men bare med en kuglepennefjeder.
Her er en, i tilfælde af at du aldrig har prøvet at skille en kuglepen ad:
I hvilket tilfælde er på høje tid at du gør det. Du kan så øve dig på at samle den igen, men fjederen kunne man også have vredet til en mindre størrelse, Tror Doktoren hvert fald.
Nåmen der resterede så kun den sidste samling, hvilket resulterede i at det så sådan her ud:
og Doktoren var klar til optagelse af den snart traditionelle video
Tak igen for at du fulgte med så langt.
Doktoren og jeg håber at du har fået mod på at gå i gang med at reparere det der dejlige stykke legetøj som du har liggende og som ikke duer mere, fordi en lille irriterende ting er gået i stykker.
Gå i gang, og hvis det driller, så ringer du bare til Doktoren.
6170 3325.
Og han kommer næsten med det samme, eller kan give et godt råd, eller trøste. . .
Flot arbejde. Jeg må sige at denne beraskning om noget viser den snilde og kreativitet, Doktoren er i stand til!
Tak for roserne. Ja, og til at begynde med var det da også noget af en overvældende forventning. Men Doktoren sov på det, og så kom løsningen. . .