På talløse opfordringer skal det nu ENDELIG handle om et stykke legetøj. Endda et stykke damelegetøj.
Nnnnæææææ ikke sådan et, men noget meget mere spændende, nemlig et loppefund som daterer sig helt tilbage fra 30- erne, nemlig en strudseskindstaske (Det sagde sælgeren i hvert fald at den var af, og det er heller ikke hver dag man ser læder med det mønster, vel?):
Som man kan se så har den et smart asymetrisk tilsnit, men det er nu bare et synsbedrag, idet sandheden er at låsen (den blanke gule tingest) slet ikke sidder fast som den skulle i de to slidser, som man kan se her:
Endvidere kan man se at de 4 messingflapper som skulle være udbøjet på bagsiden, de nu er halvbøjede og skæve og ser rigtig forkerte og irriterende ud. Men fat mod!
Doktoren fik en mistanke om at ikke alt var åbenbaret, og ved at ryste tasken opdagede han at noget raslede inde på den anden side af strudseskindet.
Derfor fik han fat i sin
som er et helt livsvigtigt stykke værktøj ved navn en opsprætternål, idet der er en lille skarp æg inde mellem spidsen og den anden spids med den røde dup på. Ved at føre denne indretning gennem en søm (som ikke er noget man slår i med en hammer, men noget der har syet to stykker tøj eller læder sammen), så kan man adskille det som før var sammenføjet (af mennesker, ikke af gud).
Hold da kæft hvor I ikke ved særlig meget, når det er nødvendigt at forklare alt det. Imens I har læst dette er Doktoren gået i gang med at sprætte sig adgang til det indre rum i tasken, inde hvor hemmelighederne ligger: mellem læderet og foret: 
men eftersom det tog så lang tid, så mistede han tålmodigheden og brugte sin lille smarte kniv i stedet for: 
og snart var hemmeligheden kommet for en dag: 
Og I snu legetøjsnørder har selvfølgelig allerede gættet at det er “the missing link”. Nu manglede det bare at få afkrøllet flapperne, hvilket skete i en sekvens af to billeder og en fladtang:
På med låsen (og huske at vende den rigtige side opad og udad): 
og holde med den ene hånd, og med den anden, på bagsiden: 
Jaja, der skal fantasi til at se hvad det forestiller, men den ene hånd var beskæftiget udenpå tasken, den anden med at holde indeni, og har I måske nogensinde prøvet at betjene et kamera med en kombination af tæerne og næsen, hvad?
NEJ, så hold lige op med at kritisere. . . og se hellere her hvor fint flapperne blev bukket ud til siderne:
Og så var det bare at sy det sammen. Det fik jeg desværre ikke taget noget billede af, så bagefter lavede jeg en ubehjælpsom rekonstruktion af sceneriet,
hvor eksperterne iblandt jer godt kan se at trådene ligger helt forkert, men Doktoren syntes alligevel det var lidt meget at skulle sprætte sømmen op bare for at tilfredsstille jer, Undskyld.
Tilbage var nu kun for den stolte ejerinde at give tasken en tur med noget farveløst læderolie: 
Og så ellers at bestille bord på Adlon (link)!!
PS: det forlyder at et trix til at give nyt liv til foret, som er lavet af ruskind, det skulle være at dampe det over kogende vand, men så langt er vi ikke kommet her i værkstedet.
Tilføjet 18/9- 2015:
Denne artikel er flyttet fra det første Blogsted, som Doktoren havde. Desværre var det ikke muligt at flytte kommentarerne med, men en af dem var oprettet af Christen, og lød:
“Jeg kan bekræfte at et ER strudseskind. Jeg har selv en strudsepung med samme overflade – købt her i det sydlige Afrika.”