Grækeren sagde, at Musakas (som er græsk for moussaka) skal være fast, og ikke sådan noget halvflydende noget som vi er vant til at lave og servere når vi har været en tur på Kreta og føler os græsk inspireret.
– “Og jeg vil gerne komme og vise hvordan”. sagde han.
Doktoren og Fruen så straks en chance for en oplevelse, og en mulighed for at Du, kære læser, kan blive indviet i hvordan du kan nyde, og imponere dine venner med, denne sublime ret.
Men er det nu også legetøj? Doktoren siger ja, for selv en Doktor virker ikke uden mad og drikke, som ordsproget siger. Og Doktoren fik da også brug for mange af sine Doktorevner, selv om det var lidt hårdt for Grækerens nerver.
Opskriften kommer nederst i denne post. Først skal vi igennem den lange historie om hvordan Andreas fra Cypern, Doktorfruen og Doktoren fik 3 timer til at gå, lørdag eftermiddag.
Til sagen:
Det første man tager fat på er
Auberginerne, og læg mærke til glasset nede til venstre i billedet for deri er olie, som bruges til at
pensle EN LILLE SMULE af på aubergineskiverne (1 cm tykke), hvorefter de kommer ind under
grillen til de er lidt udtørrede og brunlige, men IKKE brændte. Imens forsteger Doktoren
de skivede kartofler, som dog på dette billede har ALT for meget olie på, sagde Grækeren, og var lige ved at opgive det hele, men efter at have tørret olien af i et viskestykke, som derved indtrådte i den kategori som P. Nyrup benævnte “Stuerene, det bliver I ALDRIG”, men blev forvist til underlag for fremtidige storkøkkenlignende aktiviteter fremover.
Men nok politik, nu skal vi have de der kartoffelskiver
lagt så tæt som muligt i bunden af fadet.
På dette tidspunkt hang Grækerens nerver dog i laser. Ikke bare på grund af de fedtede kartofler, men også fordi kartoflerne ikke havde den forventede melede bagekartoffelagtige karakter, og fordi de ydermere var blevet skåret på Doktorens
uundværlige mandolinjern, som ikke var i stand til at producere skiver på 5, men kun på 4 mm, hvilket fik Grækeren til at ryste for at alt ville bliver forfærdeligt. Det blev det ikke, som vi vil erfare. Men bundene af fadene blev da dækket med kartofler,
og så
blev kartoflerne dækket med første lag auberginer, imens Doktoren
ristede løg, og
brunede kødet, som skal være noget ordentligt hakket oksekød, og ikke det der produkt fra supermarkedet, hvor halvdelen er vand. Når nu du bruger en god del af din fritid på sagen, så tag lige og køb det hos slagteren, ikke?
imens var Grækeren i gang med at
finthakke tomaterne og udtrykte bekymring over at der sikkert var lidt for lidt tomat. Det var der ikke. Der var lige akkurat så mange som der kom i kødet, sammen med den persille som man kan se noget af ved siden af, og krydderier og en sjat rødvin. Det hele stegte og blev brunet samme til den rette ikke-kødsovse-agtige konsistens,
hvor vi kan se at det ikke ligner noget til spaghetti eller lasagne, men er fast og formbart, som
vi ser her hvor det fordeles og pakkes sammen.
Herefter indtrådte så en pludselig krise, idet
DoktorFruen, det kære væsen, kom til at lægge det andet lag auberginer forkert på, idet hun ikke var opmærksom på den geniale konstruktion som auberginer har, nemlig at de passer
fantastisk ind i hinanden når bare de bliver lagt af en Græker der har trådt sine barnesko på Cypern. Som det for resten er tilfældet på billedet lige her over.
Øverst på sådan en ret skal der Bechamelsovs, og så begynder du at tænke på noget med smør og mel og mælk, men Du bliver klogere lige om lidt, for denne bechamel er lavet med æg, mel og mælk. Det gik så hurtigt at det ikke lykkedes at få et billede af æggene som blev slået ud, og pisket grundigt sammen inden der langsomt blev
tilsat mel, og lunkenvarm mælk skiftevist, så det opretholdt en mudderagtig konsistens.
Dette mel var en yderligere belastning for Grækerens tyndslidte nerver, for det viste sig at DoktorFruen, det kære væsen, havde foretaget en sundhedsapostolsk udrensning i alle køkkenskabe af ganske almindeligt hvidt hvedemel, til fordel for fuldkorns- hvedemel.
Dette
billede viser dog at Fuldkorns godt duede, for her er den næsten færdige Bechamel, som fremkom ved at tilsætte den opvarmede mælk langsomt til ægge-mel-mudderet under ompiskning, og idet man opdagede at det bibeholdt en ret så tyk konsistens.
I med noget salt og reven muskatnød, og så
udhældte DoktorFruen Bechamellen over lagene af kartofler, auberginer, kødblanding og flere auberginer, og så manglede der bare
ostepådrysningen, som vel at mærke IKKE kommer fra nogle poser med osteprodukt, men som er hjemmerevet, ud fra en ædel øko- Danbo, samt en rest
fåreost, som var blevet til overs fra frokosten, ristet i skiver:
med nogle
på
og så – mmmmm, som de siger i fjernsynet når de har skudt og ristet en allike.
Men nok sidespring, i mellemtiden er ovnen blevet 200 grader varm og de to fade
står og hygge hygge i ½ times tid, indtil det var tid til
serveringen hvor vi også lige lægger mærke til den salat som Doktoren lige bankede sammen mens Grækeren og DoktorFruen, det kære væsen, som var blevet trætte i knæene og nerverne af at have Doktoren til at gå og få gode ideer i køkkenet hele eftermiddagen, de fik sig en velfortjent pause, men som Doktoren ikke kunne drømme om at blære sig over.
Endelig skulle det vise sig om retten kunne bestå
konsistensprøven.
Det kunne den, som det ses, og resten var bare hygge. Og filosofi. Og mere Hygge. Og mere filosofi. Og her er opskriften
Velbekomme