I sidste uge, da Doktoren var en tur i Høje Tåstrup, for at besøge sine kolleger, kendt fra Magasinet Penge,
– så kom hans eks- svigerinde Karen Marie lige forbi med en
som stammer fra Skråplanet, som er det bofællesskab hvor hun bor. Hun mente at den måske bare skulle afkalkes, men den virkede i hvert fald ikke. Godt så. . .
Doktoren prøvede at sætte den til, hvilket han desværre ikke har nogen billeder af, men den sagde “pok” efter at en lampe havde lyst i et mikrosekund. Og så var den tavs. Doktoren skilte den ad, og efter lange og indviklede målerier fandt han ud af at det var den øverste varmeplade som var dårlig. Sådan:
så den øverste kogeplade ud på bagsiden da Doktoren havde fået den skilt ad. De hvide belægninger kunne godt ligne noget afkalker eller sådan, som uretmæssigt er kogt over og løbet ned i varmelegemet, som er det der gemmer sig i den gule papirkonvolut med ledninger i. Doktoren tog legemet ud af konvolutten:
Og lærte at sådan et varmelegeme består af to aluminiumsplader med noget imellem.

Og så lige en bemærkning til Doktorens usædvanligt beskidte negl. Den skyldes valnøddesæsonen, for der er næsten ikke noget der er så svært at få af fingrene som valnødde- skal- saft. Især på neglene, og under dem.
Men tilbage til pladerne i varmelegemet:
Det der er imellem er åbenbart et mineral der har en vis modstand, som gør at det bliver varmt når der løber strøm igennem. Endda, fandt Doktoren ud af senere, på en sådan måde, at jo varmere det er, desto større bliver modstanden, og dermed bliver strømmen mindre, hvilket betyder at hvis kaffen er kold, så bliver den varmet op, men kun til den er blevet varm, og derefter bliver den bare holdt lunken. For der er jo næsten ikke noget værre end kaffe der har kogt, vel?
Hov, den forklaring kom næsten til at lyde som Lars L. der skulle forklare hvordan økonomi virker, men det passer alligevel. Og så ikke mere politik idag. . .
Det viste sig at
der var tydelige tegn på at en gnist havde sprunget imellem de to aluminiumsplader, sandsynligvis forårsaget af indtrængende afkalkningsmiddel. Den gnist havde så sandsynligvis fået sikringerne til at brænde af.
Doktoren bestilte nogle flere sikringer på det store Internet, og betalte 24 kr for 10, samt 76 kr i forsendelse og moms,
så et par dage efter kunne han gå videre med projektet. Vi springer lige over en del detaljer, og fortæller hvordan Doktoren fik brug for
en lille flaske han har haft liggende i de sidst 17 år, og som indholder noget lak med små stykker sølv i. Det er til at male på noget som skal være ledende. Sagen er nemlig at det ikke var muligt for Doktoren at samle varmelegemet igen, så den der forbistrede strøm ville løbe igennem det der noget som var imellem de to aluminiumsplader. Derfor malede han det der noget med sin ledende maling:
og samlede varmelegemet igen. Nu kunne han tage en selvtilfreds video:

MEN da den der maskine havde stået i ½ times tid, sagde det igen “pok”, og der var ikke mere lys i lampen.
Doktoren sagde “Suk” og gik i gang med at skille skidtet ad igen, og han fandt ud af at på kanten af varmelegemet så det sådan ud:
Og det billeder er endda taget efter at Han havde skrabet hjørnet rent. Men det ses hvordan der har sprunget en gnist imellem de to aluminiumsplader. Doktoren besluttede at det nok var konvolutten som stadig havde nogle rester af kalkfjerner inden i, så han
foldede den ud, og se bare hvordan det ser ud til at strømmen har smuttet langs papiret og brændt huller i det. Doktoren
klippede det brændte af, og gnubbede resten af papiret grundigt af, og samlede maskinen igen, og NU kunne han prøvekøre den, og han optog en endnu mere selvfed og nu også appetitvækkende video:

Imens dette skrives nyder Doktoren sin frokost, og er glad for endnu et lærerigt reparationsprojekt.

Tak for at du fulgte med så langt, endnu en gang. Vi ses.