Alle indlæg af Niels Monberg

Hyndekasse, 1. del

Jeg er blevet fortalt at jeg skal se at komme til pointen med det samme, og så gemme forklaringerne til bagefter. Så her er den:1færdig kasse
kasse til hynderne til havemøblerne så de er af vejen. Nærmere forklaring og historie nedenfor.

To begivenheder viste sig at munde ud i et større projekt nu her i slutningen af min forlængede påskeferie, og gav nogle fine dage i Flow *.
Den ene var at jeg i et af de der “Vi med Villa” eller hvad de hedder, så at man kunne få orden på hynderne til havemøblerne ved hjælp af en grim grøn plastikkasse, som normalt skal stå på terrassen. Her var der bare en som havde skruet rædslen op på væggen, og så skulle holde låget med den ene hånd og håndtere hynderne med den anden hånd. Men ideen om at få hynderne væk fra terrassen var ikke tosset.
Nå, men den anden ting, var at de der hynder i stolene ude på verandaen begyndte at få den der karakteristiske kattepis- feeling.1Hynder
I hvert fald så startede kværnen inde i legetøjsdoktorens hoved, og benyttede sig skammeligt af det faktum at han havde ferie, og derfor ikke havde andre forventninger end at vegetere**.
Imidlertid havde Doktoren også noget andet, og det var 3 stk reglar på 2,40 m, som længe havde ligget i vejen nede i værkstedet, og inde i hans sind opstod der en skitse, og et brændende ønske om at gøre denne til virkelighed. Doktoren smøgede ærmerne på kitlen op og gik i gang: 1savning af lister1
Her ser det næsten ud som om saven saver af sig selv eller at doktoren er blevet usynlig, men det er bare et fototrix. I virkeligheden var det en større omgang at save de der reglar op i 10 mm lister:1og set fra enden
Faktisk så indtrådte der en lille krise i denne og de følgende timer, hvor Doktoren ikke ligesom orkede at tage billeder hver gang der skete noget nyt, Sikkert fordi han faldt ud af sin flow, så I må øve jer i at forestille jer hvordan doktoren fik bikset disse lister sammen til en sengebunds- lignede ramme, som kom til at danne bund for den storslåede hynde- løsning. Faktisk så kan man skimte den i bunden af kassen i det første foto.
Det næste billede Doktoren fik taget, var underligt nok et der viser hvor snildt han har opspændt et stykke liste,1opspænding
som han ville høvle for at bruge det til den der klinkbeklædning, og når nu billedet var der skulle I ikke snydes for det.
Nåmen det næste som Doktoren lavede, og som han syntes var smart og dokumentationsværdigt, det var at lave de der vinkellister til at sætte i hjørnerne af kassen.
Doktoren fastspændte et stykke træ i sin arbejdsbænk, og med sin dygtige rundsav som også kan indstilles i dybden, lavede han nogle godt 40 cm lange snit i træet:1Endesnit
På den måde fik han i samme arbejdsgang lavet både hjørnelisterne og de lister som skulle sidde inde bag beklædningen. Derefter var det bare at save listerne fri:1så ligger de der
Og så var det at Flowet satte ind, for Doktoren undte sig hverken rist eller ro, før hjørnelisterne var færdighøvlede. Her er en fotoserie der beskriver dette. 1Høvlning

1Færdighøvlet
Og i det nederste foto lægger vi mærke til hvor ideelt årringsforløbet ligger i denne hjørneliste. Træ flækker nemmest langs en retning der går fra centrum af stammen og ud til barken. Det har sværest ved at flække langs årringene, og derfor kan vi se at denne udskæring minimerer risikoen for flækning i de nye kantlister.
Kommet så vidt, så kom Doktoren ud af sit flow, for han kunne ikke overskue at skulle til at høvle alle de der lister til klinkbeklædningen, og heldigvis trængte græsplænen, så: 1græsklipper
Og eftersom netop denne dag var en dag, hvor jeg var opmærksom på hvordan jeg arbejder, så lagde jeg mærke til at da jeg havde klippet baghave- plænen, så gad jeg ikke det mere, og måtte lige ind og tjekke:1facebook
Og det gik der lige et kvarters tid med det.
Og så havde jeg ellers tænkt mig at underholde jer med billeder af Doktorens frokost og at han lavede sudoku, men det skal I forskånes for, for min pointe med dette er egentlig at det, og det ved jeg ikke om gælder for jer også, for Doktoren er vigtigt at der er variationer i arbejdet, for det er som om han mister koncentrationen efter et stykke tid med det samme.
Og den dag kom jeg til at tænke på at det jo egentlig er dumt hvis man har et job hvor man laver noget specialistarbejde som tager hele dagen, når man nu egentlig ville have det bedre med at gå ud og save lidt ind imellem.
Er det sådan mennesker er skruet sammen? Fortæl gerne hvordan DU har det med sådan noget, og også hvor længe du kan koncentrere dig ad gangen, nedenfor, i kommentarfeltet.
Og Hyndekassen? Læs mere om den i afsnit 2 af denne blogpost.

Forklaringer på ord i teksten:
* Flow er der hvor det du laver passer godt med det du kan, så du er nødt til at strække dig lidt, og lære noget nyt også. Så kan man risikere at komme i en tilstand hvor man glemmer sig selv, hvilket kan have alvorlige konsekvenser i retning af glemte måltider, eller at man ikke har tjekket sin twipper konto i flere minutter!!!

**Vegetere er en tilstand som minder om at forsøge at fange en påskehare ved at sidde helt stille og sige som en gulerod. Når haren så kommer for at smage på guleroden, så HAPS!! Ifølge en Google søgning kan det også se sådan her ud. Det var nu ikke lige den slags vegeteren Doktoren havde forestillet sig.