Raketten, Doktorens Grønne lyn.

“Hvad er det for en?”
“Det er en Aerorider[Ajwowajdå]!”
“Hvad?? Nåå Asteroide!”
(glemme, glemme)
“Kører du så i den der Sputnik?”
“Nåå, Raketten01Set fra siden
Kært barn har mange navne, og idag skal vi se på Doktorens kære transportmiddel og kontaktskaber, som ikke bare er grøn, men også GRØN.
(udleder 1/5 så meget CO2 som en togtur, og 1/15 så meget som en superøkonomisk SMART bil.)
Det er en kombineret liggecykel og elektrisk knallert45 kabinekøretøj. Der er et par store batterier i, som ved et drej på gashåndtaget sender energi ned i den 2000W motor som sidder i baghjulet, hvilket får Raketten til at accelerere heftigt, og indtage en komfortabel marchfart på 45 – 50 km/t.

Og så er den også sjov og hurtig at køre i.01.1 cockpittet
Her kan vi se hvordan Doktoren kan sidde/ligge mageligt henslængt mens han styrer kareten ved hjælp af de to håndtag, som var det en MoonCar, bare meget hurtigere og smartere end sådan en. Der er også et sæt pedaler som Doktoren kan træde i, og dermed forlænge rækkevidden, og holde varmen, samtidig med at han undgår at falde i søvn.
Køretøjet stammer fra Holland, hvor en håbefuld ingeniør konstruerede den, og fik lavet ca 50 stk som forløber for en planlagt storproduktion, som imidlertid fordampede i takt med at finanskrisen gav investorer andet at tænke på, end grøn persontransport.
Doktoren fandt den i den blå avis, og erhvervede sig den for godt et år siden, og har siden da haft umådelig meget glæde af den.
Inden vi hører om det, lad os så lige se om den kan køre:

Det er Doktorens gode ven Jens (Kendt fra en nylig post der handler om brugen af Speedy Stitcher) og autoriseret sæl-lorte-indsamler, som her kører i raketten.
De glæder der hører til raketkørsel er, ud over glæden ved ikke at blive våd i regnvejr, at blive i godt humør af alle de mennesker der står og vinker,
samt alt det lys man får gennem de store panoramavinduer, og den fart man skyder gennem landskabet, som selv om det er 45 km/t, føles som 140, og som tillader Doktoren at komme på arbejde på 40 minutter, i modsætning til den time det før i tiden tog, med cykel/tog/cykel.
Humøret stiger også ved tanken om at det nu kun koster 2 kr (1 KWH) at komme frem og tilbage til arbejde (58 km). Det skal retfærdigvis siges at noget af den sparede tid går med at snakke med interesserede mennesker på parkeringspladser, men det er nu også dejligt, for det afspejler den stigende bevidsthed om at der skal spares på ressourcerne, og at det ikke behøver at betyde et dårligere liv, tværtimod, hvilket alle der har prøvet at køre elektrisk kan skrive under på.
Retfærdigvis skal det siges at fornøjelsen var lidt blandet den første kolde og mørke og våde vintermorgen, hvor forruden duggede så de modkørendes forlygter fik ruden til at ligne en antidepressionslampe, dog uden samme resultat. Men snart lærte Doktoren at anti- dug -behandle ruden, og derefter kørte han med bredt og vidt udsyn gennem snemasserne1.2 vinterudsyn
og også gennem mørket. Dette var takket være de to vældig stærke LED forlygter, som Doktoren har forbedret designet med:3.4 forlygter
Den øverste er indstillet som kort lys, og den nederste som langt lys.

Inden vi kommer ind på alle de øvrige interessante tekniske detaljer, så kommer der lige noget til de mere forretningsinteresserede af læserne, nemlig

Markedsføring!!
Sagen er nemlig at Doktoren under arbejdet med denne blogpost kom til at tænke på at Raketten jo repræsenterer rigtig meget af det som LegetøjsDoktor står for, så hvorfor ikke bruge den som ambassadør, og forløber for det skifte som Doktoren mentalt har brugt foråret på, nemlig:

At tilbyde sin service til den store brede og undrende OFFENTLIGHED! Oven i købet FOR PENGE! Det er et meget stort skridt, så derfor har Doktoren gennem noget fotomanipulation fremstillet4.2 Markedsføring, skilt
– denne model af hvordan et klistermærke kunne se ud.
Doktoren ville være meget taknemmelig hvis I ville agere fokusgruppe, og komme med jeres reaktioner på denne ide.
https://www.facebook.com/legetoejsdoktor vil være et oplagt sted at fortælle sin mening. Nok om kedelig forretning, nu til

Mere teknik:
Doktoren har naturligvis haft travlt med at lave mange forbedringer.
Her skal lige nævnes adgangen til kraftværket ved baghjulet:3.2 adgang var svær bagfra
som kun lod sig gøre ved at Doktoren lagde sig helt fladt ned på ryggen og vred sit ene øje ind under den grønne kant, hvorefter der dryssede en blanding af møtrikker og kolort og grus ned i. . . Nej, spar os dog for detaljerne!
I hvert fald så greb Doktoren sin stiksav og resolut3.2.0 udsavning
skabte han adgang.
Ved hjælp af en indkøbt længde båndaluminium, og en masse saven og vriden og boren og filen og popnitten, fik Doktoren lavet en sammenkoblingsløsning3.2.2 Nu god adgang
som kunne genskabe de klassiske linier, samtidig med at der kunne skabes adgang nemt og ved fjernelse af 6 skruer. Det var en milepæl, som tillod Doktoren at forbedre den måde bagakslen er tøjret på3.3 bagakseltøjring
Forklaringen er (og nu bliver det en lille smule teknisk) at akslen som møtrikken i midten er skruet på, den er 14 mm, og er filet flad på to flader med en afstand på 10 mm. De flader skal så holdes fast så det reaktionsmoment der kommer fra motoren (Det store nav i hjulet) ikke kommer til at vride akslen bagud- rundt, med fatale følger for ledning, bremse og mange andre ting. Det er ingen enkel sag, eftersom der er et drejningsmoment på op til 80 Nm, hvilket er det samme som der kommer hvis Doktoren selv stod og hoppede på en skruenøgle på 10 cm, hvis det giver mening. I hvert fald er der en voldsom belastning på både akslen, men også på de to nøgler som holder den. og kønt er det ikke, men DET VIRKER!!

Sporing:
Sådan et køretøj med to forhjul skal justeres så de to forhjul peger i nogenlunde den samme retning. Eller næsten. De skal faktisk pege en LILLE smule sammen, for at køre rigtig godt, og ikke slide dæk op i løbet af 20 km, hvilket godt kan ske hvis de to hjul peget meget ud til hver sin side. At justere hjulene til dette kaldes sporing.
Doktoren har lavet et fikst lille sporingsværktøj4.1.1 hjemmelavet værktøj
som består af et par lange pinde der er lidt længere end afstanden mellem forhjulene, og nogle kortere. Den til venstre sidder skruet fast til de lange med et par skruer nedefra. Den lægges langs ydersiden af det ene hjul. Den til højre er løs, og lægges langs ydersiden af det andet hjul. Så kan man aflæse afstanden mellem pindenes to ender på skalaerne, som er de hvide mærker ude til højre. Det øverste til højre er her:4.1.1 Skalaen
det er en hjemmelavet millimeter-præcis skala. Nederst ser du afstanden i cm til pinden i den anden ende, men eftersom sporingen skal være meget præcis har Doktoren lavet en måde at afgøre millimetrene på, når målepinden lægges ned over. Der hvor den blå streg krydser ternen, er millimetren. Ikke nemt at forklare eller forstå, men Det Virker, og så er det godt nok.
Og som bekendt er godt nok, bedst.4.1.2 sporingsjustering
Her er det kugleled som man justerer på for at indstille sporingen, og så nok om den sporing.

Raketten er fuld af underlige løsninger. For eksempel ville Doktoren gerne kunne tænde og slukke for vinduesviskeren uden at skulle sidde i vintermørket og fumle efter den her kontakt3..1.3 opr betjeningspanel
nede foran sædet. Og det samme gjaldt kontakten til det lange lys, så han lavede lige en på-klistring af nogle afbrydere til den højre styrepind:3.1 kontakter
ved hjælp af en hvid og en sort klat Sugru, som er en slags modellervoks- agtig selvhærdende gummi, som kan bruges til meget, men er temmelig dyrt. Den hvide er det lange lys, og den sorte er til vinduesviskeren.
Nåmen nu vi er ved viskeren, så er det tid at komme til det sidste afsnit i denne mammutpost:

De irriterende svagheder:3.6.3 ridset frontrude
Her ser vi hvordan vinduesviskeren med tiden laver ridser i forruden som er lavet af noget meget hårdt plastik der hedder Lexan eller Polycarbonat, og selv om man godt kan polere sådan nogle ridser væk, så kommer man bare til at fjerne hærdningen fra Lexanen, og så bliver den ridset igen. Ny forrude kan ikke købes, for det var jo en prototype, så her har vi et problem på længere sigt. Det er nemlig super avanceret at lave dobbelt krumning af polycarbonat.

Et andet irriterende problem er at det ene forhjulsophæng af og til er på vej op igennem glasfiberen som det er boltet fast til:3.6.1 hjulophæng
som det ses af revnerne på dette billede.

Nå, men nu kan jeg mærke at du snart ikke orker at læse mere om dette fremragende transportmiddel og kreative legeplads, men du er hermed inviteret til at komme forbi og høre resten. Det tager nok ikke mere end et par timer, og så er det muligt, men ikke sikkert, at Doktoren vil tilbyde dig en prøvetur.
Måske.
Tak for din tålmodighed.
Og nyd nu sommeren.