Speedy Stitcher redder skoen

Doktoren er blevet noget nær afhængig af at gå i sine snart talrige tå- sko. Også når det er vådt i vejret. Til det formål har han sine model Vibram Fivefingers Speed XC, som er denne blogs trofaste læsere bekendt, eftersom det var dem, som var udsat for cykellapning mellem tæerne i denne post.
Og Doktoren må have været noget sløset med at tage dem på, for01I stykker her
den der gummiflap, der lægger (lagde) sig så pænt op ad hælkappen, den er gået fra. Han nægter det, men han må altså have trådt hælkappen ned mange gange i forsøget på at tage skoene på.
Doktoren har limet den talrige gange, men det holder ikke. Heldigvis har han af sin en-af-de-to-bedste barndomsvenner og sæl-lorte-indsamler Jens fået foræret en04SpeedyStitcher
“Speedy Stitcher” som er et amerikansk kvalitetsprodukt, uden hvilket det vilde vesten havde været helt vildt meget vildere, for denne håndsymaskine har holdt livremmene på plads og pistolhylstrene ved lige og hestesadlerne intakte lige siden Lewis og Clark opdagede at landet havde en yderside ude vestpå.
Omforladelse, der fortabte Doktoren og jeg os lige i sentimentale minder fra vores tid som skovhuggere i British Colombia.
Tilbage til arbejdet:02limning med sekundlim
Her ses hvordan syningen forberedes ved at lime flappen på klappen med hurtiglim, som032holdsammen i 2 sekunder
lige holdes på plads så længe det tager at sige “Klar til at sy”, og det er lige akkurat det der er det næste:06Syningstart
her ser vi den trekantede nål på vej på arbejde, og når man ser spidsen af nålen05trekantetNål
og tænker på hvor spids og trekantet den er, så forstår man bedre hvor nemt det er at07Stukketigennem
stikke den lige igennem og ud på indersiden. Herefter trækker Doktoren nålen lidt tilbage, så der dannes en løkke:08enuskarpLøkke
Og bare fordi det er en uskarp Løkke, så er det bestemt ikke et udtryk for kritik af landets højt ærede og voldsomt kompetente nye genbrugsstatsminister. Men nok om ham, Det er det, som løkken skal bruges til, vi skal have fokus på09en uskarp snorgennemLøkken
Og her ser vi lidt senere i forløbet hvordan undertråden føres igennem løkken. Herefter trækkes nålen tilbage igen, og stinget trækkes stramt til.
(Bare rolig, senere er der et link til en video, der viser proceduren langt bedre, end jeg, med mine klumpfingre, magtede at dokumentere, hvordan Doktoren gjorde),
men i hvert fald endte det med10færdig og afsluttet
en fin og afsluttet reparationssøm. Gik det ikke bare stærkt?
Men Speedy betyder jo også hurtig, ikke?
Og nu vi snakker om hurtig, så ville det faktisk være hurtigere at se den udmærkede instruktionsvideo her. Men så er jeg også nødt til at give en undskyldning til Alex Ahrendtsen for at underminere det danske sprog, ved at linke til en engelsksproget video. Undskyld!
Nå, men nu kan det snart være nok med al den bebrejden at de andre vandt, og Doktoren skulle hellere tage det med oprejst pande, hvilket er akkurat hvad han gør, og i stedet glæder sig til at snart at have meget bedre tid til at udøve sine kure end det har været tilfældet i den sidste tid.
På gensyn, og held og lykke med håndarbejdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *