Services

Værkstedet reparerer alt. (næsten)

“Alt” er et stort ord, men jeg kan noget med mange forskellige ting, og kan ofte kombinere min viden på nye kreative måder.

Det er ofte sket, at jeg har tænkt “Den her kan jeg ikke klare”.
Men så er der alligevel kommet en god ide, og pludselig er det lykkedes alligevel.

 Kontakt mig hvis du har noget der trænger til at blive fixet.

Telefon: 6170 3325

Du kan også bruge kontaktfeltet nederst på siden.
Indenfor rimelig afstand fra Nyborg kan jeg hente og bringe (Hvis det ikke er for stort).
Længere væk kan du bruge den specielle
Forsendelses service

 Hjemmebesøg

ReddigodtMedTekstHøjre

Jeg kommer gerne på besøg hjemme hos dig. Jeg kører overalt i Nyborg Kommune i min lille elektriske cykelbil, som kører på ren solstrøm. Så kommer jeg og hjælper på stedet, eller afhenter det der skal repareres. Bor du længere væk, så kan du måske sende din ting til mig. Det er nemt.

Eksempler:

Døren der binder
Dørhåndtaget der er faldet af
Billedet, lampen eller persiennen der skal sættes op
Sadlen der skal sættes ned
Pæren der skal skiftes
Fodlisten der sidder løst, eller som manden ikke har fået sat op efter at køkkenet blev renoveret
Skruen der skal strammes.
Standerlampen der ikke vil fungere
Håndtaget på hækkeklipperen der sidder fast med gaffatape, og du synes det er noget rod.
Vandhanen der drypper
Computeren der er alt for langsom eller siger noget farligt
Regnearket der gør knuder
Internettet virker ikke
Røremaskinen har mistet forstanden.

– Eller kig i min blog for at se andre eksempler på hvad jeg har lavet.

Jeg skriver at jeg reparerer alt, men det betyder ikke at alt KAN repareres. Det er sket, at jeg har måttet give op, eller at det ikke kunne betale sig. Det KAN ske igen, men til gengæld lover jeg, at jeg gør umage for ikke at ødelægge noget.

Hvad koster det?

Prisen aftaler vi, og vi kan garanteret finde ud af en god pris. Det er jo ikke meningen at det skal koste mere end en ny ville koste.
Jeg går ud fra 275 kr/time inkl. Moms.
Og så betaler du selvfølgelig kun for det, som det lykkes at reparere.
Til gengæld vil jeg gerne have at vide hvad du havde tænkt dig at bruge på reparationen.
Det er nemlig lidt ufedt at have brugt mange timer på at finde ud af om det kan repareres, hvis kunden kun vil bruge ganske lidt på at få den repareret.

Cirkulær økonomi

Formålet med værkstedet er at have det sjovt, hyggeligt og miljøvenligt, og så at jeg kan leve af det med min beskedne livsstil.

Jeg vil også gerne være med til at styrke det der hedder Cirkulær Økonomi. Det betyder at genbruge de ting vi har, så meget som muligt. Det kræver at de bliver repareret, når det kan lade sig gøre, og ellers at materialerne bliver genanvendt.

For at ressourcer her på vores jord skal kunne vare så længe som muligt, er det nødvendigt, at vi bliver meget bedre til at forlænge levetiden for ting, som vi ellers bare ville smide ud.
Flere og flere bliver klar over, at den ikke går længere, og at der skal repareres.

Kontakt mig

There is no form selected or the form was deleted.

eller ring til mig på 61703325

Du kan bruge kontaktformen til højre, eller hvis du ikke kan se den, så er der en her:
There is no form selected or the form was deleted.